Chorizo Bellota af Fritgående Agernfodret Spansk Sortfodsgris, 100g

70,00 DKK


Lagerstatus: På lager
stk.

Beskrivelse

Småkød og fedt fra spansk sortfodsgris hakkes og blandes med røget paprika fra La Vera, hvidløg og havsalt. Farsen stoppes i naturtarm og lufttørres. Intet andet ud over traditionelt håndværk, krydderier, kød og tid. Betegnelsen "Nature "indikerer, at der ikke anvendes konserveringsmidler og nitrit, farvestoffer eller surhedsregulerende midler. Alt vores sortfodsgris er selvfølgelig af kvaliteten Iberico de Bellota - vogt dig for efterligner.

 

Den gode historie

Sortfodsgrisene, også kendt som Pata Negra de Iberico, lever hele deres liv under åben himmel på La Dehesa, højsletten på grænsen mellem Spanien og Portugal, og hver gris har 2 hektar natur til deres rådighed. Fra 1. oktober til slagtningen begynder i midten af december, lever grisene udelukkende af agern og græs, de selv finder, og de tager på den diæt ca 1 kg på hver dag. Kombinationen sikrer ligeledes en sammensætning af fedtsyrer, der for over 70 % vedkommende er den samme som i olivenolie. Kun denne kvalitet får betegnelsen Bellota, som betyder agern på spansk. Grisene er ved slagtning 18-24 måneder og vejer op mod 200 kg modsat en dansk gris, der slagtes i en alder af 5 måneder med en vægt på ca 80 kg. 

 

Sådan kan du gøre

Tag chorizoen ud af køleskabet, inden den skal nydes. Server pølsen på en tapas tallerken, på din røræg eller brug den i det varme køkken. 
 

Ingredienser:
Grisekød af spansk sortfodsgris, salt, paprika

Altid 100% naturligt indhold.

Næringsindhold pr. 100g:
Energi 1596 kJ 382 kcal, fedt, total 31 g, heraf mættede fedtsyrer 10 g, kulhydrater, total 2,1 g, heraf sukkerarter ialt 0 g, protein, total 23,6 g, Salt 0,9 g.
 


Levering
Bemærk venligst, at vi sender dine frostvarer til optøning. De pakkes naturligvis i flamingokasse med rigeligt is, så der holdes en lav temperatur under hele transporten. Ved modtagelse kan du evt. fortsætte optøning i eget køleskab. De fleste varer vil typisk fortsat være dybfrosne ved modtagelse.