Udsolgt

Røget færøsk laks, skiveskåret 200g

Produktet er udsolgt.

120,00 DKK


Lagerstatus: Ikke på lager

Beskrivelse 

Her har du vores pakker med perfekt skårede skiver af koldrøget færøsk laks.  Vi har pakket skiverne i 200 g, både fordi vi ikke tror at 100 g rækker ret langt når du først har smagt Kenneths røgekunst, men også fordi at det jo altid er relevant at spare lidt på emballagen, både for økonomien og ikke mindst for miljøet. 
Laksen saltes, tørres og koldrøges, dvs under 24 grader med det resultat at du kan servere fløjsbløde skiver laks med det perfekte strejf af salt og røg, der præcist understreger den gode råvare, nemlig laksen, uden på nogen måde at overdøve eller tage magten fra den 

 

Den gode historie

Ejer og administrerende direktør Kenneth Kristensen er født ind i røgeribranchen og har siden 2004 efterlevet drømmen om at  hæve den koldrøgede laks til et niveau, der ville gøre de bedste kokke og fiskehandlere stolte af at servere og  forhandle den – den drøm er i dag en realitet.
Centralrøgeriet ligger i Bjæverskov ved Køge. Her forarbejdes laksen fra de enorme fjorde ved Færøerne. Her er vandet iskoldt hele året, så problemerne med behandling af lakselus undgås, tillige med at havstrømme og tidevand sikrer en fantastisk integration af den omega 3 rige fedtsyresammensætning i laksenes muskelvæv. Det er det der giver den fasthed som færøsk laks er kendt for.  

 

Sådan kan du gøre

Skær den optøede laks i den tykkelse skiver du allerbedst kan lide. Traditionelt skæres laks meget tyndt, i brede skiver på skrå af fileten, så de kan dække et stykke brød, men flere og flere hælder til tykkere skiver lodret og vinkelret på fileten så man virkelig kan nyde konsistensen af den faste, fedtmarmorerede, perfekt koldrøgede laks
 

Nettovægt: 
200g.

Ingredienser:
Færøsk laks, Salt, Røg

Næringsindhold pr. 100g:
Energi 675kj/161kcal, Fedt 8,4g, Heraf mættede fedtsyrer 1,6g, Kulhydrat 0g, Heraf sukkerarter 0g, Protein 21g, Salt 3,7g.


Levering
Bemærk venligst, at vi sender dine frostvarer til optøning. De pakkes naturligvis i flamingokasse med rigeligt is, så der holdes en lav temperatur under hele transporten. Ved modtagelse kan du evt. fortsætte optøning i eget køleskab. De fleste varer vil typisk fortsat være dybfrosne ved modtagelse.