Tilbud

Krogmodnet Stroganoffstrimler af Økologisk Mørbrad fra Græsfodret Naturkvæg, 400g

150,00 DKK 175,00 DKK


Lagerstatus: På lager
stk.

Beskrivelse 

Vore wokstrimler er skåret af mørbrad fra fritgående dansk kødkvæg. Kødet er mørt så tilberedningstiden er relativt kort, således at det bliver færdigt samtidigt med grøntsagerne når du laver en hurtige sautér eller wokret.

 

Den gode historie

Hos Rigtigmad.dk finder du udelukkende økologisk græsfodret oksekød fra Naturkvæg. Det græsfodrede kød stammer fra krydsninger mellem en kødkvægstyr og malkeko. På den måde får man en høj ernæringsmæssig værdi tillige med en tårnhøj spisekvalitet ud af de kalve som koen skal have for at kunne give mælk. 
 
Græs er det naturlige og dermed perfekte foder til kvæg og naturkvæget har en utrolig vigtig rolle i afgræsningen af områder hvor man har besluttet at det naturlige landskab skal bevares. Naturkvæget , der græsser hele eller store dele af året, er med til at sikre biodiversiteten. Nedgræsning styrker græsset og urterne så de sætter dybere rødder og på den måde bindes co2 i jorden. Blomster og insekter er afhængige af at f.eks. kvæg eller andre drøvtyggere græsser og dermed holder arealerne åbne så de ikke springer i skov og krat. 
Så vi slår to fluer med et smæk. Naturkvæget er med til at sikre biodiversiteten i den smule natur vi har tilbage, tillige med at kødet sikrer dig at du får den helt rigtige sammensætning af aminosyrer og sunde fedtstoffer. Diæten af vilde urter og planter, giver også kødet en mere nuanceret, dybere og nærmest vildtagtig smag.……. Og så er det jo god dyrevelfærd, at kvæget får så frie og naturlige forhold som muligt samtidigt med at vores landmænd sikrer, at dyrene er i tilstrækkelig huld og har de fornødne muligheder for at finde læ, ly og tørt leje, enten naturligt eller i læskur.
 
Så derfor er det helt naturligt at du kun finder græsfodret kød af naturkvæg i Rigtigmad.dk’s sortiment. 

 

Sådan kan du gøre

Krydr omhyggeligt kødet med salt, frisk kværnet sort peber, fint revet hvidløgsfed, limeskal og saft, fint hakket chili og ingefær, et skvæt hhv. Tamari-soja og fiskesovs. Vend det hele rundt og lad det marinere imens du gør grøntsagerne klar. Det kunne være forårsløg, grønne bønner, bønnespirer og bok-choy, som ordnes og skæres i ensartede stykker, strimler, trekanter etc. Varm en wok eller en pande godt op til den er så varm at den ryger. Si marinaden fra wokstrimlerne, men gem den. Dup strimlerne af på lidt køkkenrulle, kom lidt olivenolie på panden og lynsteg strimlerne 2 - 3 minutter hvorefter du tilsætter grøntsagerne og giver dem 2 - 3 minutter. Tilsæt marinaden og sving det hele sammen med 1/2 bdt. grofthakket frisk koriander.
 

Varebeskrivelse: 
Græsfodret Naturkvæg
Født: Danmark
Opvokset: Danmark
Slagtet: Danmark
Opskåret: Danmark.

 

Nettovægt: 
400g.


Levering
Bemærk venligst, at vi sender dine frostvarer til optøning. De pakkes naturligvis i flamingokasse med rigeligt is, så der holdes en lav temperatur under hele transporten. Ved modtagelse kan du evt. fortsætte optøning i eget køleskab. De fleste varer vil typisk fortsat være dybfrosne ved modtagelse.