Tilbud Udsolgt

Økologisk Grise porchetta, fra Hestbjerg Økologi

Produktet er udsolgt.

276,25 DKK 325,00 DKK


Beskrivelse

Her er vores bud på en Italiensk klassiker som virkelig har fundet vej til danskernes hjerter. Vi ruller og snører økologisk grisebryst med svær med løg, oregano, hvidløg, koriander, persille, laurbær, timian, salt og peber. Grisebrystet består af den perfekte fordeling mellem fedt og kød, så du, hvis du altså gør som vi foreslår, står tilbage med mørt, intens smagende, saftigt grisekød med sprød svær. 

 

Den gode historie

Bertel Hestbjerg er en ildsjæl, der er dedikeret til sin økologiske svineproduktion, og han afprøver hele tiden nye måder at give grisene de bedst mulige forhold. Det har indtil videre resulteret I en række punkter, hvor han går videre end det økologiske regelsæt.

De økologiske smågrise fra Hestbjerg går hos soen til de er 10 uger. Ved den alder er smågrisenes tarmsystem klar til at klare sig med fast føde og man undgår at grisene bliver syge.

Når grisene er fravænnet kommer de I store åbne stier. Her er der mere plads end der kræves. Den ekstra plads bruges på en særlig “wellness” afdeling, hvor grisene kan rode I en blanding af lyng, muld og småbuske. På den mde har grisene aktivitet og bliver ikke stressede.

Grise er egentlig et skovdyr og trives, hvor der er træer og skygge. På markerne hvor søer og smågrise går, er der derfor plantet en masse forskellige træer så grisene har skygge og aktivitet.

To gange om dagen tildeles de friskblandet grovfoder som består af græs, ærter og forskellige rodfrugter. Det giver grisene en god sundhed og de har mulighed for at gå og “snacke” I løbet af dagen.

 

Sådan kan du gøre

Tag porchettaen ud af fryseren mindst to dage før den skal bruges. Pak den ud og dup den tør med køkkenrullen. Varm din ovn op 230 grader. Gnid Porchetta’en med groft salt, placer den på en rist i en bradepande og sæt den i den varme ovn i 25 - 30 minutter. Skru ovnen ned på 175 og giv porchetta’en omkring 3 timer plus minus. Vend den hver halve time og giv den evt. lidt grill til sidst hvis ikke sværen virker sprød nok. Lad den hvile mindst 30 minutter inden du sætter den i ovnen i 5 minutter. Skær porchetta’en i skiver. 

 

Ingredienser:
Dansk økologisk gris*, fennikel*, hvidløg*, røget salt, persille*, rosmarin*, peber*, koriander*, laurbærblade*, salvie*.

* =  økologisk. Altid 100 % naturligt inhold.


Levering
Bemærk venligst, at vi sender dine frostvarer til optøning. De pakkes naturligvis i flamingokasse med rigeligt is, så der holdes en lav temperatur under hele transporten. Ved modtagelse kan du evt. fortsætte optøning i eget køleskab. De fleste varer vil typisk fortsat være dybfrosne ved modtagelse.