Beskrivelse
En and er ikke bare en and. Derfor har vi med rettidig omhu fundet den økologiske, fritgående and vi gerne vil tilbyde vore kunder, en and der har levet et liv som ænder nu engang gør. Ænderne er klassiske danske landænder, der på 14 uger opnår en flot kødprocent hvilket resulterer i et ret begrænset stegesvind tillige med en noget bedre spiseoplevelse end de billige pacede ænder man oftest finder i lavpris supermarkederne.
Den gode historie
En smag, som du kun får fra dyr, der har levet et godt liv med naturlig og økologisk foder og masser af plads at boltre sig på.
Og det er lige præcis dét, ænderne får hos vores leverandør Varde Ådal. Her er økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed i alle henseender nemlig en selvfølge.
De første 3 uger, hvor ællingerne stadig er små, går de i en stald med masser af varme. Lige så snart de kan klare sig selv, bliver de lukket ud på marker med masser af plads, græs og vandhuller, hvor de kan få lov at vokse sig store.
Sådan kan du gøre
Steg din and på klassik vis over lang tid eller, prøv evt en mere moderne tilgang, hvor lårene sprænges og syltes, brystet steges rosa på brystbenet og hvor skroget koges til fond så der er lidt til at lave sovs.