Økologiske Kyllingevinger fra Vendsyssel, ca 500g.

85,00 DKK


Lagerstatus: På lager
stk.

Beskrivelse

Vi skærer vingerne af helt inde ved brystet, så den mest kødfulde del af vingen kommer ved. Da Kyllingerne fra Vendsyssel er relativt store er der masser af kød på vingerne og tilberedt rigtigt, smager de fantastisk, og bliver saftige og sprøde.

 

Den gode historie

Vi får vores skovkyllinger fra to gæve vendelboer, Christian og Elias der opdrætter og slagter vores skovkyllinger, baseret på en kongstanke om at opdrætte kyllinger så håndholdt som det lader sig gøre i en reel produktion. Ved at højne den samlede kvalitet af kyllingernes levevilkår ved bla at sørge for at have en hånd i det økologiske foder, sørge for de bedste forhold i stalden til rigelig adgang til udendørs arealer, gårdens tidligere rigeligt beplantede have samt en mindre lund og ikke mindst selv at slagte når kyllingerne efter næsten 80 dage har nået deres optimale slagte størrelse. Perioden skifter lidt alt efter sæsonen. Kyllingerne fra Sdr. Alstrup er større end de gængse supermarkeds kyllinger ligesom kødet har mere struktur og smag. Brystkødet er lyst og lårene mørkere og skal som oftest tilberedes lidt længere. Sådan er det når kyllingerne for en stor del selv bevæger sig rundt og skraber efter føden. TIl gengæld er man ikke i tvivl når man sætter tænderne i deres kød.

 

Sådan kan du gøre

Krydr omhyggeligt kyllingevingerne med salt, peber, den revne gule skal af en økologisk citron og f.eks en færdigblandet krydderiblanding, en såkaldt “rub”, naturligvis af god kvalitet. Giv dem en time ved 120 grader i ovnen og lad dem derefter hvile og køle af, inden du giver dem en tur under grillen i ovnen eller på grillen til skindet er sprødt. 

 

Varebeskrivelse: 
Opvokset: Danmark
Slagtet: Danmark
Opskåret: Danmark

 

Nettovægt: 
2000g.


Levering
Bemærk venligst, at vi sender dine frostvarer til optøning. De pakkes naturligvis i flamingokasse med rigeligt is, så der holdes en lav temperatur under hele transporten. Ved modtagelse kan du evt. fortsætte optøning i eget køleskab. De fleste varer vil typisk fortsat være dybfrosne ved modtagelse.